Home /  livet som blind /  tips og gode råd /  pas på hinanden i trafikken / 

Aqqusinerigut angallannermi immissinnut sissueritsi

Blinde eller stærkt svagsynede, der færdes i trafikken, har som regel en hvid stok eller et blåt færdselsmærke, så de kan genkendes. Begge dele signalerer, at her går en synshandicappet.

Tekst: Anne Marie Tiedemann · Foto: Redaktionen

Den hvide stoks dag – den 15. oktober – er den internationale mærkedag for blinde og svagsynede.

25.000 blinde og stærkt svagsynede danskere færdes dagligt i trafikken, og det gør de ofte med livet som indsats. Den hvide stok er en af de måder, hvorpå andre gøres opmærksom på, at den, som bærer og bruger stokken, har alvorlige synsproblemer. Ud over at bruge stokken til at føle sig frem og finde vej, er den hvide stok en måde at signalere til omgivelserne, at det vil være godt at vise hensyn, og være opmærksom på, om personen har behov for hjælp. Her er et par gode råd til, hvordan vi kan passe på hinanden i trafikken:

Ring med klokken

Mange cyklister tænker ikke på, at det er en stor hjælp, hvis de giver sig til kende ved at ringe med klokken, når de møder en blind. Vi opfordrer til at ringe med klokken i god tid. Både når en vej skal krydses, men også, hvis du ser en blind gå langs vejen, og du skal passere.

Giv agt ved stoppestedet

Giv agt ved bustoppestedet. Især i større byer med mange cyklister og andre forgængere kan der opstå farlige situationer, hvor blinde skal passere en cykelsti for at komme af eller på bussen. Det er en god idé at tage udgangspunkt i, at den blinde ikke har set den, der kommer.

Blind person på vej ind i bus

Spørg om du kan hjælpe

Blinde vil gerne have hjælp, men spørg gerne først, om der er brug for hjælp. Ønsker du at hjælpe, så tilbyd, at den blinde selv kan tage fat i din arm. Det er nemlig ikke rart pludselig at blive trukket af sted. Man kan risikere at falde eller miste orienteringen.

Hånd holder lige over en albue

Giv dig altid til kende

Blinde kan som regel høre, når der kommer nogen, men det er alligevel rart, hvis man giver sig til kende. Det kan bare være et lille ”hej”, der fortæller, at man står ved siden af eller kommer gående. En ting, du næsten kan være helt sikker på, er, at den blinde aldrig vil blive ked af for meget information.

Tag hensyn til førerhunden

Selv om den blinde har førerhund med, kan der godt være brug for hjælp. Hunden kan for eksempel ikke selv bedømme afstanden til en bil eller cykel eller finde det rigtige S-tog. Kommer du selv gående med en hund, er det en stor hjælp, hvis du siger højt, at ”jeg kommer her med min hund”, og sørger for, at hundene passerer hinanden med en vis afstand. Selv om førerhunden er trænet til at ignorere andre hunde, har hundene deres eget interne sprog, og det er ikke altid lige nemt for førerhunden at beholde koncentrationen. Når førerhunden har bøjlen på, er den på arbejde og må ikke forstyrres.

Førerhund

Ajaappiaq qaqortoq

Tappiitsut isigiarsuttorujussuilluunniit aqqusinertigut angallateqataasut nalinginnaasumik qaqortumik ajaappiaqartarput imaluunniit aqqusinertigut angallannermut ilisarnaammik tungujortumik nimeqarput, taamaalillutik ilisarineqarniassagamik. Ajaappiap nimillu uani isiginiarnermigut innarluutilik pisuttoq nalunaarutigaat.

Ajaappissap qaqortup ullua - oktobarip ulluisa 15-at -  nunani tamalaani tappiitsunut isigiarsuttorujussuarnullu ulloritinneqarpoq.

Færdselsmærket Manden med den hvide stok