Home /  livet som blind /  tips og gode råd /  seks gode råd, hvis du rammes af et synshandicap / 

Seks gode råd, hvis du rammes af et synshandicap

  1. Det er okay at være i krise og være ked af det. 
    Giv dig selv den tid, der skal til. 
    Accepter, at synet svigter, men lad være med at acceptere, at synshandicappet skal styre dit liv.
  2. Tal med dine nærmeste. 
    Vær ærlig om, hvordan du har det, og hvad du føler er svært. 
    Gode råd er ofte velmenende, men måske er dit behov, at dine pårørende i stedet lytter til dig.
  3. Find de rigtige hjælpemidler. 
    Der findes et hav af hjælpemidler, men det gælder om at finde dem, der passer til dig og din situation. Bed om hjælp til at søge på nettet, få tilsendt brochurer og få kontakt til ISI.
  4. Mød ligestillede i samme båd. 
    Meld dig ind i ISI og lær ligestillede at kende.
  5. Lær selv at finde rundt og gå små ture uden hjælp. 
    Det kræver øvelse, øvelse og atter øvelse at lære at bruge stok, men du kan godt lære det. Sørg for at få mobilitytræning, så du kan lære at bruge en stok og komme ud på egen hånd.
  6. Tag én udfordring ad gangen. 
    Tænk over, hvad dine fem største udfordringer er. Kniber det med at skære brød? Mangler du hjælp til at finde det rigtige tøj? Hvis du får prioriteret dine udfordringer og tager en ad gangen, løser de sig som regel.