Tappitsunut naqinnerit
Tunngaviusumik figuri
Tappiitsunut naqinnerit maannakkutut isikkorqarlutik 1825-imili atorneqalerput, taamanikkut Louis Braillep, Frankrig, tappiitsunut naqinnernut tunngaviusumik figuri ineriartortippaa. Tunngaviusumik figuri sanileriiaanik marlunnik tamarmik immikkut pingasunik immikkoortortalinnik peqarpoq.
Tunngaviusumik figuri imatut isikkoqarpoq:
Naqinnerit
Tunngaviusumik iluseq kisiat iluaqutigalugu immikkoortunik ilisarnaatit katillugit 64-it assigiinngitsut akuleriiaarneqarsinnaapput. Taakkunannga naqinnernut ilisarnaatinullu ilisarnaatit assigiinngitsut 63-it atorneqarput, uffa ilisarnaat ataaseq soqanngitsoq. Soqanngitsoq taanna akunneruvoq (mellemrum).
Nunani latinerit naqinnerinik atuiffiusuni tappiitsunut naqinnerit assigiipput, tassa imaappoq danskisut A aamma assersuutigalugu tuluttut A-juvoq. Nunat pineqartillugit tappiitsunut naqinnerit nunani latinerit naqinnerannik atuiffiunngitsuni assigiinngunnaartarput. Assersuutigalugu Kinami tappiitsunut naqinnerni naqinnerit Kinamiut oqasiini nipiupput.
Naqinnerit imatut isikkoqarput (immikkoortut qernertut naqinnerupput):
Naalisaanerit
Punktskrift fylder mere end almindelig skreven tekst. Faktisk fylder det cirka 33 % mere. Da punktskriften fylder en del og samtidig er relativ langsomt at læse i forhold til læsning via synet, anvender man i stor udstrækning forkortelser for hyppige ord og orddele. Dette for at optimere læsningen og gøre teksten mindre omfangsrig. Når man anvender forkortelser, så er det de ord, som man bruger oftest, der bliver forkortet til et enkelt tegn eller måske dele af ordet.
Tal
Når man skal skrive tal med punktskrift, så tager tallene også udgangspunkt i grundfiguren. Der eksisterer dog ikke et specifikt tegn i grundfigurens 64 kombinationsmuligheder for hvert tal, i stedet er der tale om, at man genbruger flere tegn for at danne et tal.Det betyder helt konkret, at man for at lave et tal tilføjer et "taltegn" foran et bogstav, så man ved, at det nu er tal, man læser, fx er bogstavet A også tal nr. 1, når taltegnet er tilføjet foran A'et.
Tallene går fra 0-9 og bruger de første ti bogstaver i alfabetet, så:
A = 1
B = 2
C = 3
D = 4
E = 5
F = 6
G = 7
H = 8
I = 9
J = 0
Punktnoder
For blinde musikere giver punktsystemet også mulighed for at læse noder. Meget kan man spille på gehør, men skal man ud i klassikere og komplicerede kompositioner, så er det uundværligt for blinde at kunne læse punktnoder.Punktnoder er en omsætning af toner til punkttegn. Modsat almindelige "sortskriftsnoder" er det ikke muligt ved brug af punktnoder at bevæge sig op og ned i det grafiske billede. Det betyder, at punktnoder ikke er en grafisk gengivelse af den almindelige trykte node (nodesystemet), men en tekstgengivelse af tonerne (tonesystemet). En node på punktskrift viser i ét tegn både tonenavn og tonevarighed.
På samme måde som med tal er der ikke i grundfigurens 64 kombinationsformer mulighed for at bruge ét tegn til én tone. Det betyder, at man igen må lade 2,3 eller 4 tegn tilsammen repræsentere et almindeligt nodetegn (som seende ser en node). Efter særlige regler viser oktavtegn den nøjagtige tonehøjde.
På sort sættes mange angivelser (dynamik, artikulation, fingersætning, osv) over eller under noderne. I punktnoder skrives alt, hvad der hører til en stemme, før og efter noden.
Punktnodesystemet er internationalt. Derfor kan punktnoder læses af alle på tværs af alverdens sprog.
Punktnoder i Danmark
Siden 1920 har Nota (tidligere Danmarks Blindebibliotek, Red.) produceret og distribueret noder på punktskrift. Nota producerer punktnoder i overensstemmelse med de internationale standarder anført i ”New International Manual of Braille Music Notation” by The Braille Music Subcommitee. World Blind Union. Amsterdam 1996.
Nota producerer nye punktnoder for individuelle brugere, blindebiblioteker og andre institutioner.
Punktnoder produceres med en høj grad af præcision og kvalitet af konservatorieuddannet musikpædagog og korrekturlæses altid af blind punktnodelæser.
Adgang til Notas punktnoder
- Noderne kan bestilles som ”print on demand”, som er gratis for punktnodelæsere i Danmark.
- Udenlandske brugere kan købe print og låne gratis i 6 måneder
- Alle kan gratis downloade punktnodefiler fra Nota.
Digitaliseringen
Nota har produceret digitale punktnoder siden 1996. Som nævnt er punktnodesystemet internationalt. Derfor kan punktnoder læses af alle på tværs af alverdens sprog, og det har derfor stor betydning, at Notas samling af punktnoder er digitaliserede. Det betyder, at blinde musikudøvere og undervisere verden over kan få adgang til samlingen, som er en af de allerstørste samlinger af digitaliserede punktnoder i hele verden. Der indgår godt 6.000 nodetitler i samlingen.
8-punkts Braille-alfabet
Igennem de senere år er der, blandt andet i forbindelse med brug af computere og adgang til punktskrift via elektroniske medier, opstået et behov for at kunne repræsentere punktskrift én til én, altså ikke som dobbelttegn.
Ved at udvikle et supplerende tegnsæt, som bygger på 8 punkter, 2 i bredden og 4 i højden, har man udviklet et system med 256 tegn i stedet for det "klassiske" 6-punktssystem med 64 tegn. Dette system figurerer især ved brug af notatapparater og punktskriftdisplays, som er forsynet med 8 punkts punktceller.
Ad denne vej kan man uden hjælpetegn repræsentere store bogstaver, tal og en række særlige tegn, herunder vokaler med accenter.