Home /  livet som blind /  ofte stillede spørgsmål / 

Ofte stillede spørgsmål

Vi får mange spørgsmål fra mennesker med et normalt syn om, hvordan blinde lever. Her er en samling af de almindeligste spørgsmål og svar.
Drømmer blinde i lyde, lugt og følelser, eller drømmer de overhovedet?

Blinde drømmer, som alle andre gør det. Blinde husker drømmene på forskellig måde afhængig af, hvornår blindheden er indtruffet. Hvis en person er født blind, så huskes drømmene i bevægelse, lugt, smag og lyd.

Hvordan finder blinde vej?

Ved hjælp af den hvide stok og/eller en førerhund.

Hvordan ved en blind, når man skal stige af toget?

Det er rigtig godt, hvis det bliver annonceret i toget, ellers må man spørge de andre rejsende.

Kan en blind bruge pc?

Ja, i høj grad. Mange synshandicappede drager stor nytte af oplæsningsprogrammer og af forstørrelsesprogrammer.

Kan en blind finde ud af, om solen skinner?

Ja, det varmer på ansigt og arme.

Kan en førerhund se farver?

Nej, en hund ser ikke farver.

Ved førerhunden, hvor du skal hen?

Nej, det er den synshandicappede, der giver hunden de kommandoer, som den har lært.

Hvorfor må man ikke klappe en førerhund?

En førerhund i sele er på arbejde og må ikke kontaktes af andre, det forvirrer hunden.

Har hunden sele på altid?

Nej, hjemme går den rundt som enhver anden hund, leger og hygger sig.