Home /
mærkesager /
det sociale område /
Det sociale område
Ligesom alle andre borgere i Grønland ønsker personer med et alvorligt synshandicap at bidrage til og deltage i det grønlandske samfund og i det hele taget at leve et aktivt liv. Med de rette forudsætninger og den rette støtte og hjælp i dagligdagen er det muligt for personer med et alvorligt synshandicap at udnytte deres fulde potentiale.
- Hjælpemidler: Der er behov for at modtage relevante hjælpemidler fra kommunen på en hurtig og smidig måde, så man for eksempel ikke risikerer at vente adskillige måneder på at få en hvid stok eller et læseapparat til struktureret læsning.
- Befordring/trafik/individuel kørselsordning: En klar konsekvens af et synshandicap er risikoen for at blive isoleret, fordi det kan være vanskeligt at bevæge sig frit i trafikken. Det kan være vanskeligt at komme fra sit hjem til arbejde, deltage i fritidsaktiviteter eller besøge venner og familie. ISI ønsker, at blinde og stærkt svagsynede skal være omfattet af en handicapkørselsordning.
- Børne/ungeområdet (mangel på sociale kompetencer): Der er et stort behov for at sikre, at blinde børn og unge får de rette muligheder for at gennemføre folkeskolen på lige fod med deres seende klassekammerater. Der er brug for, at undervisningsmateriale fremstilles i et tilgængeligt format, og at de relevante skoler er rustet til at inkludere og yde en kompetent undervisning til elever med et alvorligt synshandicap.
- Ældrepolitik: Mange rammes af aldersrelaterede øjensygdomme og oplever derfor et pludseligt og voldsomt indgreb i deres aktive livsførelse. For at forebygge isolation som følge af et synshandicap hos ældre medborgere, er det afgørende, at de får hjælp til at færdes ude i form af personlig assistance eller en kørselsordning, og at de får den rette støtte og vejledning i, hvordan man lever med et alvorligt synshandicap.
ISI tager udgangspunkt i FNs handicapkonventions
artikel 23 ”Respekt for hjemmet og familien”,