Braille
Modersmålet er en gave til mennesket af den slags, der normalt ikke kan byttes. Men man kan tilegne sig flere gaver ved at lære nye sprog, og man kan arbejde på at gøre udpakningen bedre og bedre, så sproget slutter som en handske. Nogle mennesker bliver ramt på sproget pga. manglende eller svigtende hørelse eller syn. For blinde og svagsynede skal skriftsproget erobres på en anden måde end den, andre lærte at kende i skolen. Men de kan blive lige så gode til at læse og skrive som alle andre, ikke mindst takket være franskmanden Louis Braille, som blev født for 200 år siden den 4. januar 1809.
Braille blev blind som 3-årig og kom først i en almindelig skole, takket være en fremsynet lærer. Med sin høje begavelse blev han den dygtigste i sin klasse. Som 10-årig bliver han optaget på Blindeinstituttet i Paris; Frankrig var langt fremme på dette område. Her skal han lære at læse bøger med reliefbogstaver på tykt papir, indbundne i uhåndterlige bind. Han besættes af opgaven: at udvikle et nyt alfabet for blinde, baseret på små prikker, der kan føles af en fingerspids. Disse prikker organiserer han som sekseren på en terning. Ved at kombinere disse seks prikker dækker han hele alfabetet, matematiske symboler og et nodeskrift. Punktskrift er altså ikke normale bogstaver, men er symboler på dem.
Braille skabte sit system som 16-årig, og efter nogen tid slog det an; det blev dog først officielt anerkendt i Frankrig i 1854, to år efter Brailles alt for tidlige død. Han blev begravet i sin fødeby Couvray, men knap 100 år senere blev hans jordiske rester placeret i Panthéon i Paris ved siden af nationalhelte som Rousseau, Voltaire og Marie Curie. Men hans hænder forblev i Couvray. Et besynderligt kompromis mellem provins og hovedstad.
Punktsystemet slog ikke straks an herhjemme; indtil for 100 år siden foretrak man - også her - reliefskriften, altså en skrift, der kan føles, og som gengiver de samme latinske bogstaver, som de seende har foran sig. Men punktskriften er langt mere manøvredygtig og indgår nu fast i undervisningen af alle blinde børn her i Danmark. Personer, der sent i livet mister synet, fravælger imidlertid ofte at lære punktskrift og snyder dermed sig selv, bl.a. for de udtryksmuligheder, det giver at have et aktivt skriftsprog, og den uafhængighed det skaber, at man med fingrene kan læse, hvad fx medicinemballagen indeholder, eller hvad kogebogen foreskriver. Der er ca. 500 punktskriftsbrugere i Danmark og ganske få i Grønland.
På Danmarks Blindebibliotek har man forstået at udnytte de nye teknologiske muligheder. Man kan bestille en bog og få den tilsendt enten i punktskrift, som lydbog på cd-rom eller som en lydfil, der kan høres på en mp3-afspiller. Punktskriftlæserne udnytter endvidere en RoboBraille- tjeneste, en e-mail-baseret service, der kan oversætte elektroniske dokumenter til punktskrift, som kan printes ud i papirform eller læses på et apparat med punktskriftdisplay. Tjenesten er udviklet herhjemme i et samarbejde mellem Synscenter Refsnæs og en virksomhed, der har specialiseret sig i tilgængelighed, Sensus ApS. Man betaler ikke noget for denne ydelse.
Som andre skriftsprog kan også punktskriften have brug for justeringer; der blev i 1972 skabt en pendant til Dansk Sprognævn i Det Danske Punktskriftnævn; her beskæftiger man sig blandt meget andet med at standardisere de forkortelser, sprogudviklingen medfører.
Uddrag af artikel af Jørn Lund, bragt i Politiken 7. januar 2009