Forskellige variationer og årsager
At være synshandicappet er ikke en tilstand, som kan beskrives med få ord eller som en bestemt tilstand. Der er mange forskellige forhold, der kan spille ind og ændre karakteren af den enkelte persons muligheder og forhold:
For det første kan synstabet, dvs. reduktionen af synet, antage alle grader fra et fuldstændigt tab til et mindre tab. Man taler her om personer, som er helt blinde, eller personer, som er svagsynede, dvs. har en synsevne, som kan variere i grad fra meget til næsten ingen.
En person med et synshandicap kan være blevet ramt af synsreduktionen fra fødslen, fra barnsben, fra en voksen alder eller fra en sen alder. De fleste personer med et synshandicap hører til blandt samfundets ældre borgere, og jo flere ældre borgere, samfundet får, jo større er grundlaget for, at antallet af personer med et synshandicap stiger.
For personer med en synsrest er der uhyre mange nuancer, idet ikke bare skarpsynet kan være reduceret fra normalt syn til en hvilken som helst synssynsstyrke.
Fakta
- Synsevnen er sammensat af flere delfunktioner, fx synsstyrke (skarpsyn eller centralsyn), perifert syn, farvesans, kontrastfølsomhed og mørkesyn.
- Synsstyrken måles på afstand ved at læse symboler, oftest bogstaver i aftagende størrelse, og udtrykkes som en brøk, der angiver de mindste bogstaver, en person med normalt syn kan læse i den pågældende afstand, i forhold til den størrelse, testpersonen netop kan se. Synsprøven foretages med den bedst mulige brillekorrektion.
- Eksempel: Hvis en svagsynet person i 6 meters afstand lige netop kan se, hvad en normalt seende kan se på 60 meters afstand, er synsbrøken 6/60. Dette kan omregnes til decimaltal 0,1 og betyder, at synsstyrken er reduceret til 10 procent eller 1/10 af normalsynet.
Også sidesynet kan være reduceret, hvilket kan måles ved en synsfeltsundersøgelse. Synsfeltet kan være reduceret helt ned til, at kun en lille central ø er bevaret, såkaldt kikkert- eller tunnelsyn.
Ved nedsat synsstyrke kan det være umuligt at læse og se på længere afstand, mens man kan færdes nogenlunde frit. I modsætning hertil vil en person med kikkertsyn ofte have normalt læse- og afstandssyn, mens vedkommende ikke ser forhindringer nedad og til siderne, hvilket gør det meget svært at færdes.
Visse lidelser indebærer foruden et synstab også en hørenedsættelse (det er ikke svært at forestille sig de udfordringer, to meget reducerede sanser indebærer).
Endelig kan visse sygdomme medføre, at øjnene bliver meget lysfølsomme eller fungerer bedst i omgivelser med meget specielle lysforhold. Flertallet af personer med nedsat syn føler sig generet af skarpt lys, hvad enten det er sollys eller stærkt lys fra en kunstig lyskilde.
De fleste former for synshandicap skyldes øjensygdomme, hvoraf nogle forekommer meget almindeligt (”folkesygdomme”), mens andre er meget sjældne. Det lægelige speciale, der beskæftiger sig med at diagnosticere, forebygge og behandle øjensygdomme hedder oftalmologi.
Fakta
De almindeligste øjensygdomme i Danmark
- Grå stær (cataract), som er hyppigst hos ældre personer og i de fleste tilfælde kan opereres uden varig synsnedsættelse.
- Aldersbetinget maculadegeneration (AMD), som især rammer ældre mennesker. Denne sygdom medfører en nedsættelse af centralsynet, hvilket især gør det vanskeligt eller umuligt at læse og at genkende mennesker på afstand.
- Sukkersyge (diabetes) kan give øjenkomplikationer med nedsat synsstyrke, blødninger i øjet og evt. blindhed. Sygdommen er som livsstilssygdom i stærk fremmarch.
- Grøn stær (glaucom), som er hyppigst blandt ældre, er kronisk, og medfører ofte varigt synstab, herunder indskrænkning af synsfeltet.
- Nethindeløsning, som ganske vist kan opereres, men ofte efterlader varig synsnedsættelse.
- Retinitis pigmentosa, en arvelig sygdom, som ikke kan behandles, og som har et længerevarende forløb, der begynder med natteblindhed og fører til gradvis reduktion af det perifere syn og senere af nedsat centralsyn og evt. blindhed.
Ovenstående beskrivelse er ikke udtrykt i øjenlægelige termer, men er givet for at bibringe læseren en forståelse af, at synsnedsættelsen kan være af meget varierende omfang og karakter. Det er således vanskeligt for omgivelserne at forstå, hvad stærkt svagsynede egentlig kan se. Derfor vil mennesker, som ikke har kendskab til omstændighederne ved at være synshandicappet, kunne blive forvirret over de mange forskelligartede behov og ønsker, som skal være opfyldt for at kunne håndtere hverdagen, almindelige gøremål som at læse, færdes, lave mad og bruge busser på bedste vis.