Forståelse af synshandicappedes behov for tilgængelighed
Et synligt handicap som at mangle et ben eller en arm er umiddelbart mere forståeligt end et synshandicap, der oftest vil være usynligt, fordi det rammer mekanismer og processer inde i øjnene. Dette betyder, at det nedsatte eller manglende syn er skjult og derfor sværere at indleve sig i.
En person med stærkt nedsat syn eller intet syn vil dog altid have et handicap, altså stå over for hindringer og manglende muligheder i forhold til livsførelse og det omgivende samfund. Kompenserende foranstaltninger og bistand kan til en vis grad reducere barriererne, og personen med et handicap kan til en vis grad gøres selvhjulpen, men der vil altid være en praktisk grænse, som ikke kan overskrides, hvis der skal leves på egne præmisser med bevaret integritet.
Når mennesker generelt ved så lidt om, hvad det indebærer at være synshandicappet, så hænger det sammen med både utilstrækkelig viden, modforestillinger og visse fordomme – Blindhed er med rette frygtet, og det afholder mange fra at sætte sig ind i, hvad det vil sige at være alvorligt synshandicappet. Disse barrierer hænger sammen med, at vores samfund i stor og stigende grad er baseret på visuel kommunikation. Mennesker opfatter mere end 80 procent af alle sanseindtryk via synet, og at forestille sig, hvordan det må være at miste synssansen, ligger uden for de flestes forestillingsevne. Nogle af de samme mekanismer vil optræde i forhold til tekniske rådgivere, arkitekter, designere og andre, der bruger deres synssans og visuelle perception som et primært værktøj i deres job. Mange vil have uhyre svært ved at forstå og erkende de udfordringer, betingelser og krav til færdigheder, som personer med et synshandicap står med, og som de skal afhjælpe ved at kompensere i kraft af at tænke tilgængelighed.
Fakta
- En persons funktionsnedsættelsen bliver til et handicap, når der eksisterer samfundsmæssige barrierer, som skaber ulige muligheder og manglende delagtighed for personen.