En hjælpende hånd – ledsagelse og anvisninger
For en person med et synshandicap er forudsigelighed, omgivelser uden forhindringer, uventede fremspring, huller m.v. afgørende for at kunne færdes trygt og uden, i værste fald, at pådrage sig skader.
Som det gælder for alle andre, følges personer med et synshandicap ofte med personer, som enten er fuldt seende eller har noget restsyn. At følges med sit barn, sin ægtefælle eller kæreste, sin kammerat eller kollega er meget praktisk og kan være ganske fornøjeligt.
Ved brug af ledsagerteknik kan man holde ledsageren på overarmen og komme hurtigt og oftest uskadt frem. Selv om man principielt ofte helst vil kunne klare sig og finde frem til destinationen ved egen kraft, kan omgivelserne være så ukendte eller komplicerede, eller man kan være ude i en så stresset situation, at det at følges med en seende person absolut er den letteste og mest givtige løsning.
Hvad enten man som synshandicappet har en forudgående aftale eller helt spontant følges med en seende person, er det ikke altid, men ofte, problemfrit.
Det opleves, at fremmede der tilbyder hjælp, er velmenende, men usikre og uden at ville det kommer til at virke akavede. De kender ikke til ledsagerteknikken, er nervøse, og går måske baglæns med ansigtet mod personen med synshandicap. De glemmer, at de er i selskab med en blind eller stærk svagsynet og fylder "dobbelt så meget" i bredden. I de situationer kan de komme til at trække den, de følges med, ind i standere, cykler, døre eller andet, uden hensigt naturligvis.
Det opleves også, at stillede spørgsmål som fx: ”hvor er nedgangen til toget?”, ”hvor holder bussen?” bliver misforstået. Personen med synshandicap bringes det forkerte sted hen eller får fejlagtige oplysninger.
Det hænder, at en person med et synshandicap møder en hjælpsom medborger, som ikke mestrer det grønlandske sprog. Hjælp kan være påkrævet, og måske er der ikke en anden person i nærheden. Personen med synshandicap vil opleve at stå alene, ikke blive hørt eller opnå opmærksomhed. Der kan være tilfælde, hvor personen, som ønsker at hjælpe, tror pågældende har forstået spørgsmålet om fx retning og derfor giver forkerte oplysninger. Mange har en afstandsbedømmelse, som er uden sammenhæng med virkeligheden: "trappen kan du finde om ti meter", kan beskeden være, men der er måske 25 eller 40 meter til trappen. Efterfølgende siger den hjælpsomme: "Ja, jeg har aldrig været god til det med afstande".
For de fleste personer med et synshandicap vil der dagligt opstå adskillige situationer, hvor man har brug for en arm, nogle øjne til at identificere et fænomen eller vise vej, og så er der ingen til stede til at hjælpe. I disse situationer er den fysiske tilgængelighed, tilgang til information på en måde, man kan afkode osv. af helt afgørende betydning for at kunne leve i en aktiv og afvekslende hverdag.
På Dansk Blindesamfunds hjemmeside er der praktiske råd til bl.a. ledsageteknik:https://blind.dk/livet-som-blind-eller-svagsynet/naar-du-moeder-en-blind
Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) har udviklet to apps om ledsagerteknik. Den ene er henvendt til borgere generelt. Den anden app er henvendt til professionelle. Læs mere om appsene på IBOS’ hjemmeside:http://www.ibos.dk/omibos/nyheder/visning/artiklen/ibos-apps-goer-det-nemt-og-vaerdigt-at-give-en-hjaelpende-haand-til-personer-med-synshandikap.html