Det kan være svært at læse taktile (følbare) skilte, der sidder fladt på en væg. Når informationen på skiltet derimod præsenteres skråtstillet i en vinkel på 45 grader, er det mere komfortabelt at læse den.

Skilte bør endvidere, hvor det er relevant, være forsynet med punktskrift. Se også Punktskrift (Braille) på skilte. FNs Handicapkonvention, som blev vedtaget i 2006 og bl.a. er ratificeret af Danmark og Grønland, indeholder en række regler om tilgængelighed og adgang til information, som påhviler såvel det offentlige som private udbydere af faciliteter og tilbud, som er åbne for eller gives til offentligheden. Se endvidere:http://bygningsreglementet.dk/br10_04_id52/0/42

Tegningstekst: Tegningen viser tværsnit af taktil skrift med hhv. triangulær- og rektangulær skrift. I tilfælde af kort taktil tekst eller få taktile tal, er det rektangulære tværsnit at foretrække. Hvis der derimod er tale om længere tekst, bør man anvende det triangulære (spidse) tværsnit.

En taktil version af Helvetica Medium er f.eks. velegnet til et taktilt skilt, da det er muligt med denne skrifttype at kombinere en god læsbar skrift med en god taktil skrift.

Et taktilt skilt, der er beregnet på at skulle læses med fingrene, skal absolut være let at finde og vel anbragt, og det skal være muligt for læseren at komme helt tæt ind på det.

For personer, som har en alvorlig synsnedsættelse, er det forbundet med store vanskeligheder at få overblik over informationsskilte og bulletinboards ved receptioner, der giver oplysninger om møder i mødecentre, placering af disse, af dagens menu m.v. Bortset fra en løsning, som baserer sig på, at receptionist eller en seende ledsager oplæser teksten, vil en mere tilgængelig løsning bestå i, at oplæsning kan aktiveres ved tryk på en knap placeret ved informationsskiltet eller ved, at oplæsning kan ske ved aktivering af en app på en smartphone med indbygget tale.

Den teknologiske udvikling muliggør sidstnævnte løsning, men en entydig anbefaling af en løsning kan ikke for gives for indeværende.