Home /  mærkesager /  tilgængelighed /  tilgængelighed for blinde og svagsynede, tibs /  5. tilgængelig information /  trykt tekst /  trykt tekst - indledning / 

Trykt tekst - Indledning

Som nævnt kan en læsevenlig tekst i mange tilfælde sætte personer, der er svagsynede, i stand til umiddelbart at læse denne. Men tekstens udformning har i høj grad også betydning for, hvorvidt den svagsynede person vil være i stand til at læse en trykt tekst ved brug af sine optiske hjælpemidler i form af lupper, CCTV (closed circuit television) (tv med kamera tilsluttet) og skærmlæsere.

Svagsynede personers ønsker til en trykt tekst er meget forskellige, afhængig af karakteren af den øjenlidelse, den konkrete person har. Nogle foretrækker store typer, andre foretrækker lidt mindre. Nogle vil have store kontraster, mens andre foretrækker lidt mindre kontrast. Alligevel er det dog muligt at give nogle retningslinjer, der sikrer, at de fleste personer med en synsrest kan læse tryksager uden store problemer.

De forhold, der har betydning i forhold til den trykte tekst er:

Typografi, herunder

  • Skriftsnit
  • Skriftstyrke
  • Skriftstørrelse/højde
  • Hældning
  • Versaler

Layout, herunder

  • Linjelængde
  • Skydning
  • Ordmellemrum
  • Bogstavafstand
  • Fast/løs bagkant
  • Illustrationer
  • Overskrifter og understregninger

Tryk, herunder

  • Papirkvalitet og –farve
  • Positivt/negativt tryk