Home /  mærkesager /  tilgængelighed /  tilgængelighed for blinde og svagsynede, tibs /  6. lys – om elektrisk lys og synsnedsættelse /  blænding / 

Blænding

Alle former for blænding skal begrænses, ja faktisk helt undgås.

Blænding er lys, der kommer ind i øjet i forkerte vinkler med for stor styrke, dette giver en ødelæggende virkning på øjets naturlige adaptation (tilvænning til lyset). Så lyse ting vil fremstå mørke, så både seende og personer med et synshandicap har svært ved eller kan ikke se genstanden lige foran sig.

Blænding er derfor et meget stort emne, når der tales om godt elektrisk lys til mennesker med synsproblemer, men faktisk også for normaltseende.

”Mennesket har vænnet sig til dårligt lys” 

Mennesker er desværre blevet vant til at opholde sig i lys, der er dårligt, og som blænder. Nogle gange reagerer mennesker endda omvendt, således at, når personer mærker, at de bliver blændet, tænker de, at der er fint lys her. Sikkert fordi de mærker, at der overhovedet er lys i rummet, og fordi de har prøvet denne situation mange gange før.

At mennesker faktisk ikke kan se det, de har brug for at kunne se, kommer så i anden række eller bliver tilskrevet det synshandicap, man evt. har.

Godt og blændfrit lys hjælper i meget høj grad personer med et synshandicap med at se eller skelne omgivelserne, da de undgår mange forkerte refleksioner og brydninger inde i det handicappede øje.

Disse indirekte blændinger i selve øjet gør det unødigt svært for nethinden at sende brugbare informationer til synscenteret i hjernen.

Der findes tre former for blænding, der alle skal begrænses mest muligt.

Synsnedsættende blænding

Hvis lyskilden sender lys ind i øjet meget tæt på synsretningen, altså direkte forfra, nedsættes synsmulighederne markant. Det føles, som personen får langt lys ind i ansigtet fra en modkørende bilist.

Den slørende spredning i øjet nedsætter adaptationen og dermed øjets kontrastfølsomhed.

Dette påstås ofte ikke at ske i moderne lysanlæg, men lige der ser det ikke for godt ud. Der bliver mere og mere synsnedsættende blænding (direkte blænding) i verden omkring os, til skade for den helt afgørende kontrastfølsomhed for os alle. De fleste storrumskontorer, men også møderum bliver udstyret med tre rækker lysstofrør, hvor afskærmningen mod øjet er reduceret for at opnå et højere lux-niveau i lokalet, således at elforbruget bliver nedsat marginalt.

Ubehagsblænding

Giver en fornemmelse af ubehag og irritation.

Ubehagsblænding opstår ved, at der i rummet er én eller flere lysgivere med høj luminans i forhold til en mørkere baggrund.

Ubehagsblænding kan opstå i alle de 180 grader, som øjet kan se.

Ubehagsblænding kan kvantificeres via UGR-beregningsmetoden. Derfor er det oplagt at stille krav om et lavt UGR-tal ved lysanlæg til svagsynede. Kravet til normaltseende er UGR 20. og netop her vil en bedre talværdi rent faktisk forbedre situationen for svagsynede.

I Dansk Standard 700 er det normale krav til et fornuftigt UGR- tal for normaltseende på 20. UGR tallet bør kun være 15. Til orientering vil indirekte lys kunne komme helt ned på UGR 10, men ofte har mennesker brug for direkte lys, der er godt afskærmet, og det kan erfaringsmæssigt ligge fra UGR 3-4 og op til UGR 15.

Fx vil en kuglerund hvid glaspendel med en kraftig lyskilde blænde alle i et rum. Hvis den ovenikøbet hænger foran en mørk væg, vil UGR-tallet være langt over 23, og den vil nedsætte synsmuligheden markant for både svagsynede og normaltseende.

Lys skal sendes ned på de genstande og rumdele, der ønskes belyst og slet ikke i retning mod øjet.

ISI anbefaler:

  • Blændingstal skal være på max UGR 15

 

Indirekte blænding

Indirekte blænding opstår, når lysgiveren sender lyset ned på bogen, bladet, eller maleriet i en retning, så det reflekterede lys rammer øjet.

Indirekte blænding undgås ved en nøje lysprojektering, der først definerer, hvor mennesker opholder sig og arbejder. Dernæst placeres armaturerne, så de ikke blænder, idet lysindfaldsvinklen = lysudfaldsvinklen.

Når en person ser ned på en flade, der reflekterer en masse lys, opstår der ubehagsblænding med de følger, der er beskrevet her:

Kontrol, om der er indirekte blænding på en arbejdsflade foretages simpelt med et lommespejl.

  1. Placer spejlet præcis på den flade, der skal læses fra.
  2. Placer dine øjne, hvor personen normalt sidder.
  3. Ses et lysarmatur i spejlet skal det slukkes, da det giver en slørende kontrast i synsfeltet.
  4. Herefter ses teksten bedre.
  5. Prøv det.

ISI anbefaler:

  • Ingen indirekte blænding.