Home /  mærkesager / 

Mærkesager

ISI arbejder for at skabe de bedste vilkår for blinde og svagsynede. På politisk plan arbejder
vi for, at blinde og svagsynede mennesker får samme muligheder som andre borgere
i forhold til skolegang, uddannelse, beskæftigelse og kultur- og fritidsliv.

TRANSPORT

For blinde og stærkt svagsynede mennesker er befordring - det at bevæge sig i trafikken og komme fra et sted til et andet - forbundet med mange udfordringer.

BESKÆFTIGELSE

Arbejdslivet er en vigtig del af et menneskes liv - også som blind eller stærkt svagsynet.
Her kan du som politiker, arbejdsgiver, sagsbehandler, pårørende eller synshandicappet
finde ISIs holdning til beskæftigelsesområdet og til blinde og stærkt svagsynedes muligheder
for et aktivt og indholdsrigt arbejdsliv.

KULTUR OG FRITID

ISI arbejder for, at blinde og stærkt svagsynede har lige ret til et aktivt kultur- , idræts-,
fritids- og foreningsliv. Vi ønsker derfor fuld tilgængelighed for alle. 

DET SOCIALE OMRÅDE

Ligesom alle andre borgere i Grønland ønsker personer med et alvorligt synshandicap at bidrage til og deltage i det grønlandske samfund og i det hele taget at leve et aktivt liv. Med de rette forudsætninger og den rette støtte og hjælp i dagligdagen er det muligt for personer med et alvorligt synshandicap at udnytte deres fulde potentiale. 

SUNDHEDSOMRÅDET

 For ISI er forebyggelse og sundhed centrale arbejdsområder, da blindhed desværre kan være en følge af usund og inaktiv livsførelse. Synshandicap kan desuden være arveligt betinget.

TILGÆNGELIGHED

ISI arbejder for at få samfundet indrettet, så blinde og stærkt svagsynede har samme adgang
til informationer og det fysiske miljø som andre borgere.

UNDERVISNING OG UDDANNELSE

Vi skal som samfund sikre, at blinde og stærkt svagsynede børn får samme muligheder
for at vokse op og blive aktive samfundsborgere som deres seende kammerater. Det er
også afgørende, at adgangen til livslang læring sikres, så alle uanset handicap kan modtage
efter- eller voksenuddannelse på lige vilkår.