Hvor skal jeg henvende mig?
Det er kommunerne, der foretager vurderingerne af, om borgeren kan få støtte og hjælp. Derfor er det kommunen, du skal henvende dig til. Ved din henvendelse til kommunen, skal du i øvrigt også være opmærksom på, at du kan få en bisidder. Det koster dig ikke noget at få en bisidder. Bisidderens opgave er at sikre, at du bliver hørt, og at sagsbehandlingen foretages efter gældende regler. Derudover kan bisidderen hjælpe dig med at klage, hvis du ikke får medhold i din ansøgning.
For at få hjælp eller støtte fra kommunen, skal det først dokumenteres, at du har en funktionsnedsættelse. Det vil sige, at det skal bevises at dit syn er så dårligt, at du skal have hjælp til dagligdagen. Oftest er der brug for en erklæring eller udtalelse fra sundhedsvæsenet. Du skal så oplyse, hvad du ønsker hjælp til. Det kan også være et hjælpemiddel du har brug for.
Nogle har gavn af et kursus eller et forløb på et handicapcenter. Nogle har brug for hjælpemidler eller rådgivning om indretning af bolig eller andet. Ved det landsdækkende handicapcenter Pissassarfik kan du tale med en fagperson, der kan hjælpe dig med rådgivning af, hvad der kan være et godt hjælpemiddel til dig. Det koster ikke noget at henvende sig til Pissassarfik.