Malugissutsinik atuinerit
Som kompensation for et helt eller delvist synstab er personer med et synshandicap tvunget til at udnytte deres alternative orienteringssanser. Disse udnyttes aktivt af personer med et synshandicap, der har brug for den information, som omgivelserne giver, til orienteringen.
De fleste, der har en synsrest, anvender denne så meget som overhovedet muligt, men ved stærkt nedsat eller forvrænget syn er det ofte nødvendigt at anvende andre sanser.
For at opnå god tilgængelighed i det byggede miljø bør man overveje, hvordan man kan tilrettelægge omgivelserne, så personer med et synshandicap kan færdes ved brug af henholdsvis synsansen (restsynet),- føle-, høre- og lugtesansen.
Synssansen
Ved hjælp af synet opnås mere eller mindre et billede, der giver en oversigt over omgivelserne. Afstande, retnings- og højdeforskelle bedømmes. Endvidere kan man genkende genstande, symboler og kendemærker ud fra faktorer som størrelse, form, lys, farve, konsistens, bevægelse og rumlig placering. Synsfunktionen er vigtig i forhold til at opfatte og derved undgå farer.
Når seende personer skal orientere sig, danner de sig først et overblik og ser dernæst på detaljerne. Svagsynede personer gør det samme, men de har brug for, at omgivelserne er klart markerede med fx lys, farver og kontraster. Blinde personer derimod opfatter først detaljerne og må på dette grundlag danne sig en forestilling om helheden.
Den store gruppe af stærkt svagsynede personer har et restsyn, som de i større eller mindre grad bruger til at orientere sig med. I hvor høj grad en svagsynet vil kunne gøre brug af sit restsyn afhænger af, hvordan miljøet er indrettet, idet fx rigtig brug af farver og god belysning kan gøre det lettere for svagsynede at færdes. Det er derfor væsentligt, når man indretter miljøet, at man indtænker brugen af farver og lys.
Som kompensation for et helt eller delvist synstab er man tvunget til at udnytte sine alternative orienteringssanser. De fleste, der har en synsrest, anvender denne så meget som overhovedet muligt, men synsevnen kan være svær at anvende, så ved stærkt nedsat eller forvrænget syn er det ofte nødvendigt at anvende andre sanser. Disse udnyttes aktivt af personer med synshandicap, der har brug for den information, som omgivelserne giver, til orienteringen.
Høresansen
Med hørelsen skelnes mellem forskelligartede lyde, de analyseres og lokaliseres, og deres bevægelse og retning bedømmes. Ved hjælp af hørelsen er vi i stand til nøje at registrere lydens refleksion omkring os og dermed få en oplevelse af omgivelserne, og det er muligt med forbløffende klarhed at opleve lydens oprindelse. Ekkoet, der fremkommer ved færden og ved brug af den hvide stok, samt lyden, der fremkommer ved at gå, tale eller på anden måde skabe lyd, er en vigtig hjælp i orienteringen. Se nærmere herom i afsnittet Navigering via hørelsen, lydskygger (ekkolokalisering).
Input af enhver art via hørelsen spiller en væsentlig rolle for blinde og svagsynedes orientering, og blinde personer navigerer ofte ved hjælp af forskelle i et lydbillede. Blinde personer bruger lyde til at orientere sig efter, men de bruger også lyden af egne fodtrin til at identificere rum og pladser. Lyd kan anvendes bevidst som retningsgiver eller til at videregive skriftlig information. Lydsignaler kan anvendes ved blandt andet automatiske døre og ved trafikovergange.
Byggematerialers lydabsorption og reflektants har stor indvirkning på rums akustiske miljø og dermed på blindes og svagsynedes mulighed for at orientere sig. Fx kan massive hindringer og åbne rum opfattes ved hjælp af akustikken.
For blinde er akustikken afgørende for rumoplevelser. Lyde spiller altså en væsentlig rolle for blinde og svagsynedes orientering, og blinde personer navigerer ofte ved hjælp af forskelle i lydbilledet.
Lyd kan planlægges bevidst som retningsgiver eller til at videregive information, som seende borgere kan tilegne sig med øjnene.
Fototekst: Blind person passerer fuglevoliere. På Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter Fuglsangcentret har man placeret et fuglevoliere på gangen som retningsorientering for blinde og svagsynede.
Fototekst. Blind person passerer lystårn på Fuglsangcentret. Lystårne er placeret i gangarealerne, hvor man kan skifte retning. Tårnene giver både en lys- og lydmæssig forskel i gangforløbet, da der er dagslys og højere lysniveau om aftenen, højere til loftet og dermed en ændring i akustikken, og en anden farve og taktil kontrast i belægning på gulvet.
Følesansen
Med følesansen identificeres forskellige genstande, strukturer og materialer. På huden mærkes luft- og temperaturforandringer. Med fødderne skelnes mellem forskelligartet materiale i underlaget, om det er glat, ujævnt eller taktilt (følbart). Med fingrene er det muligt at aflæse taktile kort, skilte og anden taktil information. Ved hjælp af den hvide stok, som bæres og bevæges som en forlængelse af hånden, modtages en række oplysninger i form af informationer om underlag, niveauforskelle og genstande, som den hvide stok støder på, når personen med synshandicap bevæger sig fremad.
Materialevariation kan bruges aktivt i planlægningen af god tilgængelighed for personer med et synshandicap, blandt andet som hjælp til at finde vej og varsle om vigtige funktioner og farer i omgivelserne. Ved brug af forskellige materialer med overfladestruktur og farver, der står i kontrast til omgivelserne, kan personer med et synshandicap bedre udnytte et miljø, finde vej og i tide opdage vigtige funktioner og farer.
Fototekst. Vejle station. Blind person orienterer sig ved taktilt kort.
Fototekst: Blind person føler sig frem til funktionerne på et panel i elevator.
Lugtesansen
Med lugtesansen registrerer vi det, der ligger både nær og langt fra vores kropsrum. Lugtesansen varsler om, og lokker os mod det, der venter foran os, eller kommer os i møde. Lugtesansen styrker vores orienteringsevne og supplerer både hørelsen og synet i den proces. Det er en vigtig sans for blinde mennesker, der som et supplement til de andre sanser bruger den til at orientere sig ved.
Træer, buske og planter med forskellige dufte, form og lyd kan være et element som supplement til at orientere sig.
Når en person nærmer sig havet, vil lugten af tang og saltvand være en klar markør af dette. Nærmer man sig en havn, vil lugten af tjære, træ m.v. varsle dette.
Fototekst: Blind person går rundt i Sansehaven ved Fuglsangcentret. Stien afgrænses af buske og blomster, der med deres dufte er med til at hjælpe blinde og svagsynede med at orientere sig. Ved aktivering af lydfyr fortælles om planter og havens indretning.